OM OS
Den årlige TCM-Kongres i Rothenburg er et ikke-kommercielt arrangement der afholdes af ”Arbeitsgemeinschaft für Klassische Akupunktur und TCM e.V.” (Den Tyske Akupunkturforening), som organiseres af en gruppe frivillige, det såkaldte ”Rothenburg-Team” og WOK Projekt-Management.
Udover disse grupper er der mange frivillige som muliggør ”Rothenburg”. Foredragsholderne og oversætterne bidrager også til kongressen ved at reducere deres normale honorar. Uden støtten fra alle disse mennesker ville kongressen og dens lave priser overhovedet ikke være mulig at gennemføre.
Vores mål med ”TCM-Kongress Rothenburg” er at tilbyde et stort udvalg af fagkundskab indenfor den Kinesiske Medicin og fremvise den store variation der har udviklet sig indenfor faget gennem århundreder. De fem såkaldte klassiske former for terapi: akupunktur, farmakologi, Tuina, diætetik og Qigong vil være bredt repræsenteret men også mere periferisk relaterede emner vil være repræsenteret såsom Feng Shui.
Vi har altid været interesseret i hvad filosoffer, historikere og sinologer har at sige på konferencen og sidst, men ikke mindst, så er vores møde i Rothenburg et godt forum for at diskutere det sidste nye indenfor forskningen på vores område.
TCM konferencen i Rothenburg tiltrækker begyndere såvel som mere erfarne fagfolk indenfor Kinesisk Medicin – alle kan de blive stimuleret i deres søgning efter mere viden indenfor faget. Hvad angår foredragsholderne så vil de i Rothenburg få en unik anledning til at møde og udveksle ideer på et højt niveau. Som talemåden fortæller: Studiet af Kinesisk Medicin slutter aldrig…
I Rothenburg er der mulighed for at møde de forfattere, hvis bøger vi har studeret og stadigvæk studerer, og at tale med dem. De pionerer som etablerede Kinesisk Medicin her i Vesten er vigtige for os i den forstand at de hjælper os med at identificere og værdsætte det der gør os til terapeuter.
En af de større bekymringer for arrangørerne af Rothenburg konferencen er at præsentere i detaljer de forskellige retninger indenfor Kinesisk Medicin (TCM, den franske skole, Professor Worsley, forskellige orientale ’family styles’, Stems og Branches’ skole, Daoist medicin) uden at dogmatisere. Vores holdning er at dogmatisme er i direkte modsætning til grundprincipperne i Kinesisk Medicin. Vi vil gerne kunne diskutere emner indenfor Kinesisk Medicin som er interessante for terapeuter i både Tyskland og Europa, såvel som i Kina og USA. En kontinuerlig analytisk tilgang til disse emner vil medføre en større samhørighed for alle terapeuter.
Kinetisk Medicin er blevet meget populært i de senere år. For at sikre en konstant positiv udvikling forsøger vi altid at få de bedst mulige foredragsholdere og holde de bedste seminarer.
Fra starten i 1968 har TCM konferencen i Rothenburg været centrum for mange faglige diskussioner og udvekslinger samt et sted hvor man kan møde sine kollegaer. Blandingen af et højt fagligt niveau hos foredragsholderne og at mødes med ligesindede er med til at gøre Rothenburg konferencen til noget særligt.
Førhen foregik selve konferencen indenfor de gamle bymure fra Middelalderen i Rothenburg men eftersom den er blevet meget populær har det været nødvendigt at flytte den udenfor byen på Wildbad Konference Center. Wildbad, som er et smukt restaureret bygningskompleks i Jugend stil, ligger ved floden Tauber, og der er en skøn park med masser af græs og gamle træer. Derfor er det skønt at forlade bygningerne i pauserne for at tilbringe lidt tid parken, eventuel med lidt Tai Chi eller Qi Gong.
Gerd Ohmstede
Kinesisk Medicin i Rothenburg ob der Tauber:
Konferencen fandt sted første gang i 1968, 15 år efter grundlæggelsen af Arbeitsgemeinschaft. Mellem 20 og 30 akupunktører mødtes i Rothenburg for at udvide deres faglige viden om den ældgamle kinesiske medicin.
Navnet ’Arbeitgemeinschaft’ udtrykker hele ideen bag den oprindelige gruppe – et lille samfund hvor man mødes og udveksler ideer. Der arbejdes mod et fælles mål, nemlig en kontinuerlig træning i klassisk akupunktur og Kinesisk Medicin. Dengang var der kun en håndfuld gode tekstbøger til rådighed så det var nødvendigt at mødes for at udveklse ideer og diskutere emner – sådan startede Rothenburg konferencerne.
Den tidligste udgivelse er fra 1971 (’Beiträge zu zehn Tagungen’, T. Marzell, München, udsolgt). Konferencen blev afholdt over 2½ dag fra den 20 maj og til den 23 maj. Den 10 konference i 1979 løb over 4½ dag med 6 heldagskurser og 1½ dag med foredrag. I 1989 var det en stor ære for os at organisere Verdenskonferencen i Düsseldorf på vegne af SIA (Société International d’Acupuncture, en fransk verdensorganisation af akupunktørsammenslutninger som også vi er medlem af).
På 3 dage var der 33 foredrag og 10 workshops, i 1999 var der 25 foredragsholdere over 5 dage med 16 heldagskurser og 13 halvdagskurser på Rothenburg konferencen. I 2002 var det vokset til 68 kurser og 2 plenumdage med 650 deltagere og 49 foredragsholdere hvoraf 16 var fra andre verdensdele. Dette betyder dog ikke at konferencen skal blive ved med at vokse, målet er ikke flere og flere deltagere men at sørge for en høj faglig kvalitet i kurserne og i organisationen selv.
Selv i starten var der meget kendte foredragsholdere i Rothenburg: Jack Worsley, Dr. Van Buren og Nguyen van Nghi.
Fra 1979 og frem kom Professor Porkert regelmæssigt til Rothenburg for at introducere Chinese Materia Medica. Han gjorde meget ud af at alle burde bruge de korrekte termer og begreber inden for Kinesisk Medicin og han spillede en stor rolle i Arbeitgemeinschaft op gennem 1980’erne. Hvis I vil have yderligere oplysninger om hvem der har afholdt foredrag i Rothenburg så bed om ’Speaker’s list’ Den åbenhed og direkte kontakt mellem foredragsholdere og deltager som præger stemningen i Rothenburg er bibeholdt. Måske skyldes det den middelalderlige by men i al fald er det et udtryk for ideel kinesik medicin: Qi og Shen kan flyde frit. Både undervisere og praktiserende er alle enige i at det fælles mål er at lindre smerter og kurere sygdomme selv der er forskellige diagnostiske og terapeutiske metoder indenfor Kinesisk Medicin. Denne holdning er meget vigtig for sådan kan der skabes enhed indenfor faget og dermed også en bredere accept af Kinesisk Medicin i Tyskland såvel som i resten af Europa.
Førhen var det sekretæren i Arbeitsgemeinschaft der stod for konferencen i Rothenburg men i 1999 måtte dette opgives eftersom konferencen nu var vokset sig så stor at den krævede en særskilt afdeling som kan forestå arbejdet hvert år:
1968 -1974 Doris Baginsky
1975 – 1978 Günter Lange/Dr. Karl O. Heiman
1979 – 1986 Dr. Karl O. Heiman
1987 – 1989 Horst Ferger
1989 – 1994 Marlies Sonnentag
1995 – 1998 Gerd Ohmstede
1999 – Claudia Papst-Dippel, Herbert Vater, Concep: Gerd Ohmstede
2000- ... Gerd Ohmstede

